Kraniosakralterapi
Kraniosakralterapi er en blid men dyb afspændingsbehandling der retter sig mod bindevævet og centralnervesystemet.
Kraniosakralterapi er en blid men dybtgående afspændingsbehandling. Behandlingen retter sig mod det centrale nervesystem, hjerne, rygmarvskanal, samt væske flowet af spinalvæsken. Derudover afspænding af bindevæv/fascia omkring organer muskler og led.
Som behandler, ser jeg det som min opgave at møde klienten som et helt menneske, at give ro og nærvær i behandlingen, samt skabe et rum hvor klienten har mulighed for at fordybe sig i sin egen proces. Dertil selvfølgelig min faglighed, viden og erfaring.Behandlingen støtter kroppens egne helende kræfter.
Jeg har gode erfaringer med at behandle:
- Hovedpine og migræne
- Hovedtraumer, hjernerystelse og følger deraf, postcommotionelt syndrom PCS
- Piskesmæld, nakketraumer
- Smerter i nakke, ryg og bækken.
- Stress, uro og anspændthed.
- søvnproblemer
- Spændinger i bughulen, fordøjelsen,
- Spændinger i bækkenhulen, underliv og menstruationssmerter
- Arvæv.
- Motorisk uro, sanseforstyrrelser.
- Indlæringsproblemer.
- Kolik,og spændinger og skævheder efter fødsel, spændt tungebånd, ammeproblemer
- Øreproblemer
- Afspænding af mor og barn efter fødsel
Behandlingen foregår med meget let berøring. Ofte kommer man i en dyb afspændt tilstand. Her er godt at være når man vil slippe spændinger.
Kropsterapi og traumer
Nervesystemet korresponderer ikke kun med vores fysiologi ,men rummer også vore følelser, fornemmelser og oplevelser. Her samler kraniosakralterapien krop og sind.
Min gode lærer Chass Perry siger:
“Hvis du arbejder længe nok med kroppen, møder du sindet.
Hvis du arbejder længe nok med sindet, møder du kroppen.
Sig mig hvor kroppen slutter og sindet begynder, eller hvor sindet slutter og kroppen begynder.”
Ved traumer der ikke bearbejdes kapsles oplevelsen ind i Fascia/bindevævet.
Det kan være fysiske traumer: stød, fald ,slag, operationer der ofte er forbundet med følelser. Eller følelsesmæssige oplevelser i livet. Kamp, flugt, frys mønstre som lagres i krop og sind.
Ved traumer forsøger kroppen at beskytte sig, det giver nedsat bevægelighed og flow i fascia. Det giver smerter.
Ved nærværet med hele mennesket kan oplevelser bearbejdes og frigives. Her er dialog med eller uden ord. Man kan sige, at jeg som terapeut, støtter klienten i at være i dialog med sin egen krop, sit indre. Som terapeut holder jeg et rum for processen.
Kroppen har også en intelligens.
Ved bearbejdningen kommer der ofte et nyt syn på hændelsen, gives plads til ny energi, nye muligheder og mønstre.
”At lytte og være i dialog” er vigtige begreber i kraniosakralterapi.
Ikke kun at lytte med ørene, men at lytte med hænderne. Lytte til kroppen, give opmærksomhed og et nærvær opstår, derefter kommer dialogen. Dialogen mellem terapeut og klient og klienten i dialog med sin krop/bevidsthed.
Denne proces kalder vi Somato Emotional Release (SER).
Jeg giver kraniosakralterapi til børn og voksne, mor – barn efter fødsel, behandling i varmt vand på SANO. Derudover laver jeg sammen med gode kollegaer retreats med intensiv Kraniosakralterapi.
Hvad er kraniosakralterapi?
Kraniosakralterapi er en lægeudviklet behandlingsform udviklet af Dr. John Upledger i USA, under inspiration af Craniel Osteopati af Andrew Taylor Stiil.
Det kraniosakrale system består af hjernen, hjernestammen med kranienerverne, rygmarven. Samlet set det centrale nervesystem. Systemet omfatter også hinder og væske omkring det centrale nervesystem. beskyttet af knogler, haleben, korsben, hvirvelsøjlen og kraniet.
Væsken omkring centralnervesystemet – spinalvæsken – dannes i ventrikler i hjernen og absorberes i venerne. Dette giver en lille rytmisk bevægelse af bindevævet, membraner og hinder som rummer nervesystemet. Væsken beskytter og nærer hjerne og nervesystemet. Nyerere forskning har vist, at spinalvæsken diffunderer ind i hjernen ved søvn, og renser hjernen. Dette er meget vigtigt ved hjernetraumer og følger deraf. Kraniosakralterapi kan understøtte denne proces.
Det kraniosakralesystem er et essentielt system, da det er i forbindelse med alle vore andre kropslige systemer. F.eks. hormonsystemet, organer, fordøjelsen, immunsystemet, kredsløbet mv.
Rytmen kan mærkes ved let berøring. Man kan kalde det kroppens 3. rytmiske system hvor pulsen og åndedrættet er de to andre.
Bevægelsen kan også mærkes i kroppens fascie. Denne rytme er sammen med spændingsnivau i Fascia, en af vore guides i kraniosakralbehandlingen.
Fascia
Fascia eller bindevæv er et stærkt elastisk netværk der omslutter, forbinder og støtter alle strukturer i kroppen. Såsom nerver, kar, vener, kirtler, organer, muskelfibrer etc. Det formes efter opgave. Det kan således være ultra tyndt og fint mellem muskelfibrene, eller udvikles til kraftige ledbånd om store led. Det sunde væv er stærkt, elastisk og væskefyldt, så det kan bevæges i alle retninger. Det er fyldt med nerveender og derfor et stort sanseorgan.
Men fascia formes og dannes også efter kroppens spændingsmønster. Hvor der er traumer, arvæv, dårlig holdning eller arbejdsstillinger, er der mindre væskeflow og mere stift væv. Derved mere smerte ved bevægelse.
Fascie/Bindevævet kan groft inddeles i 3 kategorier, men de hænger alle sammen.
– Bindevævet omkring muskler, sener og led.
– Bindevævet omkring organer.
– Bindevævet omkring hjernen og nervesystemet.
Med kraniosakralterapi har vi mulighed for at arbejde i alle lag. Alle lag er forbundne, derfor kan spænding/afspænding flyde igennem kroppen og smerter kan have rod et helt andet sted end hvor den sanses.
Vi arbejder med stræk og flow i Fascia så nerver, kar, muskler får bevægelsesfrihed.
Vagus og hjernestammen
Vagus er vores 10. kranienerve. Det er en omfangsrig nerve der udgår fra hjernestammen og går til stort set alle vore organer. Fra hjerne stammen udgår også nerver til lugt, syn, øjenbevægelser, ansigtsmimik, bevægelse og sansning, sutte, synke, tygge reflekser. Vagus udgør vores afspændingsnervesystem. Det parasympatiske system, det der genkender tryghed og spændingsbalance.
Vagus forbinder fordøjelsen med hjernen. I tiden er der meget tale om hvordan hjerne og fordøjelse er forbundne ifht sygdomme som parkinsson og sclerose. Men også trivselsmæssigt at gode tarmbakterier giver os en “klar hjerne” og endda påvirker vores sind.
Vores kamp/flugt/frys system er den yderste konsekvens af det sympatiske system. Hvor vi er bange, på vagt, energien er i vores sanser og muskler klar til præstation, parat til at handle, reagere.
Afspændings systemet, det parasympatiske går energien til vores organer, vores fordøjelse, afspænder vores ansigt og sanser, mulighed for indsigt og hvile. Nogle kalder det “rest and digest”.
Dette system er hele tiden i spil ifht vores levede liv.Vagus kan påvirkes fysisk og derved skabe uro.
F.eks pres på kraniet efter fødsel. Derved påvirkes fordøjelsen og uro derved.
Også hjerne og nakketraumer påvirker vagus, med f eks kvalme, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
I kraniosakralterapien kan vi arbejde med afspænding af hjernestamme og vagus så det retikulære alarmsystem falder til ro. At der er balance mellem det sympatiske og parasympatiske.