Behandling af børn
Kraniosakralterapi og sansemotorisk opmærksomhed er 2 terapiformer der supplerer hinanden rigtig godt.
Kraniosakralterapi og sansemotorisk opmærksomhed er 2 terapiformer der supplerer hinanden rigtig godt.
Kraniosakralterapien afspænder og afbalancerer.
Sansemotorisk opmærksomhed stimulerer de grundlæggende sanser, barnets motorik.
Så sammen giver det rum for barnets naturlige udvikling.
Behandlingen er god til børn med:
spændinger/skævheder efter fødslen problemer med amning, tungebånd øreproblemer, søvnproblemer, urolige børn, hyperaktivitet eller inaktivitet, indlæringsproblemer, hovedpiner balanceproblemer.
Det er en ganske blid behandling der kan gives til alle børn fra fødslen. Nervesystemet afspændes og kroppen afbalanceres. Oftest med en meget beroligende virkning.
Jeg oplever,at børn med motoriske vanskeligheder ofte har spændinger i ryg, nakke og kranie der påvirker det centrale nervesystem.
Den sansemotoriske opmærksomhed stimulerer de grundlæggende sanser: berøring og balance ( vestibulærsansen og taktilsansen). Derfor vil jeg ofte vejlede i opmærksomhed/leg med gynge/vugge bevægelser og berøring/massage.
Opmærksomheden bliver en del af hverdagen, og giver ofte store forandringer til glæde for barnet og familien.
Fødselsprocessen er en naturlig proces for vores krop, både for mor og barn. Dog giver det indimellem efterreaktioner både fysisk og psykisk.
F.eks. skævheder på kraniet eller i rygsøjlen. Ved nakkespændinger øges trykket på vagusnerven. Vagusnerven forsyner bla. fordøjelsen. Derfor kan nakkespændinger give fordøjelsesproblemer og problemer med at finde ro. Skævheder kan også påvirke kæben og evnen til at få godt fat om brystet. Har barnet svært ved at lave undertryk, kan det føre til dårlig sutteteknik, vabler og sår hos mor og øget luftindtag hos barnet.
For kort tungebånd er nogle gange et spændt tungebånd og kan afspændes ved at arbejde med kranienerverne.
Men også følelser om tilknytning, tryghed og tillid. Det at komme til livet blive modtaget og at taget imod. En fødsel er en stor og stærk oplevelse for alle parter, og går som oftest helt godt, men indimellem ikke helt som ventet.
Behandling af mor og barn efter fødslen
Det kan være en god ide at behandle både mor og barn efter fødselen. Både moderens og barnets krop har været på arbejde og igennem en smuk, stærk og nogle gange hård og uventet proces.
Kraniosacralterapi kan afspænde traumer i krop og sind opstået i graviditet og fødsel. Afspænding fysisk og psykisk fører til en bedre tilknytning og trivsel imellem mor, far og barn.